bilbranchen
om bilbranchen
Bilbranchen er en selvstændig brancheforening og en af de største arbejdsgiverforeninger i DI. Det sikrer gennemslagskraft og ekspertise, som er helt væsentlig, når vi vil påvirke udviklingen. Vi varetager medlemmernes branchemæssige interesser på mærkesager som skat og afgift, finansiering, konkurrenceret, energi, miljø, uddannelse og transportpolitik.
Derudover arbejder vi for branchens image, så det bliver lettere at rekruttere de rigtige medarbejdere og skabe vækst. Vores indflydelse dækker ikke kun nationalt, men også i EU regi, som i stigende grad påvirker branchens vilkår. Vi er en bredt funderet organisation og hjælper et stort antal autoriserede forhandlere af personbiler, varebiler og lastbiler, en lang række virksomheder, der er beskæftiget med reparation, vedligeholdelse og ombygning af biler samt underleverandører. Vi er omkring 600 medlemmer og i vækst.
Bilbranchen er en spændende branche, hvor tingene ændrer sig hurtigt, og hvis du vælger at gøre karriere i branchen, er du sikret løbende efteruddannelse og personlig udvikling, så du hele tiden er en af de skarpeste og dygtigste inden for dit felt. Det er uanset du arbejder med teknik, logistik, salg eller marketing. Nogle gange vil din efteruddannelse foregå i andre europæiske lande, hvor hovedkontoret for det bilmærke, du arbejder med, ligger. Du har derfor god mulighed for at komme ud i verden og hente viden med hjem.
Hør historier fra branchen
På bilkarriere.dk kan du møde fire ambassadører, der tør udfordre traditionerne og hermed gøre en forskel for den danske bilbranche: