Jacob, personvognsmekaniker

Jeg havde egentlig en drøm om at blive ingeniør. Men efter tre år på den matematiske linje på gymnasiet, havde jeg mere lyst til at komme ud i erhvervslivet og bruge mine hænder. Jeg har altid haft lyst til at rode med biler, mekanik og andet håndværk og derfor var det oplagt for mig at starte som personvognsmekaniker. Jeg synes, at det bedste ved uddannelsen er, at jeg ikke blot sidder ved et skrivebord dagen lang. Jeg får rørt mig og brugt mine hænder. Der findes rigtig mange drenge, som er fascineret af biler og motorer – inklusiv mig selv – og det er en fantastisk følelse at få løn for at beskæftige mig med det til hverdag. Det har selvfølgelig også haft en indflydelse på mine fremtidsdrømme, hvor jeg om nogle år gerne vil være uddannet mastertekniker på et stort autoriseret værksted. Eller måske har jeg taget skridtet videre og startet mit eget værksted op.

At stå i lære som personvognsmekaniker er noget af det fedeste, hvis man går rundt med lidt benzin i blodet, og hvis man elsker at få beskidte fingre. Især når du står foran motorrummet, hvor det hele har været skilt ad og du går ind og drejer nøglen for første gang, og hører hvordan motoren slår i gang. Det er den bedste følelse! Jeg synes, at det er en vigtig uddannelse, for hvor mange kender du ikke, der har en bil? Og hvad gjorde vi, hvis uddannelsen ikke eksisterede? Hvem skulle så lave bilerne? Samtidig ser jeg også uddannelsen som én ud af mange veje ind i bilbranchen, som er i rivende udvikling. Hele verden står foran et skift fra benzin- eller dieselmotorer til elmotorer i bilerne, og der er derfor en masse ny viden, der skal indlæres. Og dét synes jeg er super fedt at være en del af!