Personvogns[-]mekanikeruddannelsen

For mange er det en drøm at få lov til at arbejde med biler. Og derfor er personvognsmekanikerfaget én af de mest eftertragtede erhvervsuddannelser i Danmark. Men at være mekaniker i dag meget mere end at skifte dæk og oliefiltre, rette buler ud og få snavs under neglene. Biler er i dag, kort sagt, højteknologi på hjul. Især de elektriske biler indeholder systemer, som ikke kun kræver mekaniske færdigheder, men også en lang række tekniske færdigheder – f.eks. it-, software- og elektriske kompetencer.

Derfor er personvognsmekanikeruddannelsen også noget helt andet, end den var for blot 5 år siden. Du bliver både skrap til teori og praksis, uanset om det handler om sikkerhed, elektroniske styringssystemer eller rent detektivarbejde, når et teknisk problem på bilen viser sig. Du får et stort kendskab til den teknologi, der bruges ved reparation af nutidens biler.

Med uddannelsen får du et svendebrev, der giver dig adgang til at arbejde inden for dit fag med gode muligheder for forskellige karriereveje, f.eks. tekniker eller værkfører. Uddannelsen giver også adgang til videregående uddannelser som f.eks. autoteknolog eller maskinmester. Du kan også vælge at supplere din faglige uddannelse med efteruddannelseskurser.

EUX PERSONVOGNSMEKANIKER
EUX Personvognsmekaniker er en uddannelse, hvor du kan kombinere det bedste fra erhvervsuddannelsen til personvognsmekaniker med relevante gymnasiefag. Efter endt uddannelse får du både et svendebrev og et eksamensbevis for en gymnasial eksamen. Det betyder, at du bliver uddannet som personvognsmekaniker, men samtidig tager eksamen i de mere boglige gymnasiale fag, der kræves, hvis du efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående uddannelse.

Fakta om uddan[-]nelsen

  • Varighed Fra 2 år 6 mdr. til 5 år
  • Adgangskrav 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik
  • Økonomi SU eller elevløn

Mere information og tilmelding

Du kan læse mere om uddannelsens indhold, opbygning og adgangskrav, samt hvor den udbydes her.