Om Bilbranchen

Bilbranchen er en selvstændig brancheforening og en af de største arbejdsgiverforeninger i DI. Det sikrer gennemslagskraft og ekspertise, som er helt væsentlig, når vi vil påvirke udviklingen. Vi varetager medlemmernes branchemæssige interesser på mærkesager som skat og afgift, finansiering, konkurrenceret, energi, miljø, uddannelse og transportpolitik.

Derudover arbejder vi for branchens image, så det bliver lettere at rekruttere de rigtige medarbejdere og skabe vækst. Vores indflydelse dækker ikke kun nationalt, men også i EU regi, som i stigende grad påvirker branchens vilkår. Vi er en bredt funderet organisation og hjælper et stort antal autoriserede forhandlere af personbiler, varebiler og lastbiler, en lang række virksomheder, der er beskæftiget med reparation, vedligeholdelse og ombygning af biler samt underleverandører. Vi er omkring 600 medlemmer og i vækst.

Bilbranchen er en spændende branche, hvor tingene ændrer sig hurtigt, og hvis du vælger at gøre karriere i branchen, er du sikret løbende efteruddannelse og personlig udvikling, så du hele tiden er en af de skarpeste og dygtigste inden for dit felt. Det er uanset du arbejder med teknik, logistik, salg eller marketing. Nogle gange vil din efteruddannelse foregå i andre europæiske lande, hvor hovedkontoret for det bilmærke, du arbejder med, ligger. Du har derfor god mulighed for at komme ud i verden og hente viden med hjem.

 

bilbranchen-logo-2012-stor

 

Facts om bilbranchen

  • Der er 40.000 beskæftiget i bilbranchen
  • De danske bilforhandlere sælger hver dag 500 biler til danske forbrugere og virksomheder
  • Bilbranchen har en ung arbejdsstyrke, hvor 29 pct. er mellem 16 og 29 år
  • Bilbranchen har en høj faglig stolthed og tradition for at have mange lærlinge og elever
  • Hver dag kører danskerne i gennemsnit 30 kilometer i bil
  • I 2013 kørte danske lastbiler, solgt af bilbranchen, 1,6 mia. km. Det svarer til 40.000 ture rundt om jorden
  • Bilbranchen er på europæisk plan den branche, der investerer mest i forskning og udvikling og bidrager derved til den grønne omstilling
  • Bilbranchen medvirker aktivt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, eksempelvis er CO2-udledningen pr. kørt km for personbiler faldet med over 35 pct. mellem 2003 og 2013

Start din bilkarriere

Opret en profil i Jobportalen, og lav et direkte match med den virksomhed, som passer dig og dine karriereønsker.

Se aktuelle ledige stillinger her

Tilmeld dig Interessebanken

Bliv holdt opdateret på nyheder, events og andre arrangementer, hvor du har mulighed for at lære mere om en karriere i bilbranchen.